Definition af elite i Hvidovre Kommune
Det er en forudsætning, for at du kan søge om optagelse, at du dyrker din sport på eliteniveau.
Du behøver ikke at dyrke eliteidræt på landsholdsniveau for at blive optaget, men du skal kunne svare ja til følgende kriterier:
- Du har ambitioner om at udforske dit sportslige potentiale, og du har viljen og interessen i et stigende træningsomfang, og du prioriterer din sport frem for andre ting.
- Du træner minimum træner tre gange om ugen på optagelsestidspunktet.
- Du deltager i kampe/konkurrencer på højest mulige sportslige niveau i din idrætsforening.
- Din idrætsforening vurderer at dit sportslige udviklingspotentiale rækker til nationalt niveau inden udgangen af dine teenageår.
Opfylder du disse krav kan du søge om optagelse på Hvidovre Kommunes eliteidrætslinje.